Det entreprenante mindset
Entreprenørskab handler om at se eller skabe muligheder og om at handle på dem. Du tænker måske at entreprenørskabsmetoder er mest interessante for små soloselvstændige virksomheder, men hvem vil ikke gerne fylde sin virksomhed op med proaktive, kreative og motiverede medarbejdere?
På mine kurser har jeg fokus på det entreprenante mindset. Dvs. hvordan vi tænker om os selv og virksomheden, hvilke åbninger, muligheder og potentialer vi ser, og hvordan vores indstilling er til at kaste os over det ubekendte.
Hvor ligger der muligheder og venter? Hvilke problemer venter på en løsning? Hvad skal der til for at gå i gang lige nu? Hvordan skaber vi et arbejdsmiljø, med rum til at omsætte idéer til handling? Ønsker du en virksomhed, hvor du har proaktive medarbejdere, der får frihed til at medskabe organisationen, så er der meget at hente her.
Da entreprenørskabsfeltet er tæt knyttet sammen med både motivation og kreativitet, vil disse emner indgå som en naturlig del af kurset.
Når du vælger mig til at lave et entreprenørskabskursus for din virksomhed, så udarbejder vi et forløb, der skræddersys til din virksomhed. Oftest holder jeg kurser for 10-40 personer ad gangen, og oftest mødes vi flere gange.
HELDAGSKURSUS
- Forplejning
- Overnatning
- Underholdning
- Opfølgende session efter 3 måneder
Priserne er per person eks moms ved min. 15 personer.